The Bank Records søger kreativ videopraktikant fra start 2026
Har du en drøm om at prøve kræfter med at være kreativ i musikbranchen? Så er dette måske vejen ind.
Pladeselskabet The Bank søger en passioneret og arbejdsom praktikant, der har evner inden for fotografi, videoproduktion og udarbejdelse af grafisk materiale. Du vil hjælpe til i vores label, hvor vi primært skabe content til vores artisters sociale platforme. Som selskab arbejder vi med et bredt udvalg af artister, herunder Zar Paulo, Ella Augusta, Saveus, Emma Sehested Høeg, Soleima, Stine Bramsen, Østen mf.
Du vil blive en del af et kreative team og få mulighed for at være med i hele content-processen - fra nytænkning og idégenerering til efterfølgende eksekvering.
DINE OPGAVER
-
Agere video- og fotograf til vores artisters koncerter, under interviews og lave BTS-materiale.
-
Producere og klippe videomateriale til promovering af vores artister på tværs af diverse kanaler.
-
Udarbejde grafisk materiale til markedsføring af vores artisters turnéer, releases mm.
Der kan af og til komme større opgaver, såsom producering og klipning af musikvideoer og aftermovies samt udarbejdelse af videomateriale/grafik til skærmproduktioner.
I praktikperioden lægger vi vægt på, at du lærer noget, så hvis du har specifikke ønsker eller idéer til nogle projekter, du gerne vil prøve af, prøver vi så vidt muligt at imødekomme dette.
HVEM ER DU?
-
Du studerer på en relevant uddannelse indenfor multimedie, grafisk design, visuel kommunikation, osv.
-
Du har evner indenfor grafisk design, video, fotografi og udvikling af content til sociale medier.
-
Du er gerne tryg i Premiere Pro (eller et andet videoredigeringsprogram), Photoshop, InDesign, Illustrator mm.
-
Du har et skarpt visuelt øje, smag for fremtiden og er med på bølgen inden for sociale medier, nye trends og design.
-
Du har et kæmpe drive, er grundig og kan producere video af høj kvalitet i et kreativt miljø med højt tempo.
-
Du er socialt anlagt og brænder for musik.
DET PRAKTISKE
Praktikstillingen er ulønnet og løber 3-6 måneder (alt efter din studieordning) med opstart i januar/februar 2026. Stillingen er umiddelbart fuldtid og ofte med skæve arbejdstider, men vi tager gerne højde for dit skema. Vi holder til på Refshaleøen i København. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset køn, alder, religion, etnisk tilhørsforhold mv. til at søge stillingen.
Lyder dette som noget for dig? Så send dit CV, en kort motiveret ansøgning og eksempler på tidligere arbejde til laerke@thebankmusic.com
Deadline for ansøgning d. 01/11.
Vi glæder os til at høre fra dig!



